Et stærkt erhvervsliv
I Mariagerfjord Kommune finder du en lang række spændende virksomheder, hvoraf mange har et stort vækstpotentiale. I kommunen er der knap 21.000 arbejdspladser, hvoraf små 16.000 af dem er inden for det private arbejdsmarked. Du finder et stort udbud af jobmuligheder inden for mange forskellige fag og brancher, og de seneste år har vi set en vækst i nye iværksættervirksomheder.
Erhvervsrådet understøtter vækst og udvikling
Mariagerfjord Erhvervsråd er sat i verden for at skabe vækst og udvikling i Mariagerfjord Kommunes erhvervsliv. De hjælper og udfordrer lokale virksomheder til at realisere deres potentiale og derved skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i lokalområdet.
Erhvervsrådet yder vejledning og service til eksisterende virksomheder, iværksættere og de virksomheder, som flytter til, og er den samlende og faciliterende partner, der med engagement og kompetence bringer virksomheder, uddannelser, offentlige aktører, organisationer og netværk sammen.