Naturen omkring Hobro indbyder til outdoor. Hop i kajakken, skub fra land og lad dig glide ud på Mariager Fjord. Prøv kræfter med en af Danmarks allersmukkeste vandreruter, når du følger fjorden mellem Hobro og Bramslev Bakker. Elsker du fart og spænding, og er du til skarpe sving, hop og store højdemeter, så er der masser af strabadserende cykel- og mountainbikeruter i Østerskoven og i landskabet omkring Hobro. Eller er du mere til rolige stunder og måske et forfriskende dyp i fjorden, kan du tage picnictæppet under armen og nyde området ved Sildehagen. Med andre ord, naturen er altid tæt på og skønne oplevelser ligger lige for dine fødder.