Gå til hovedindhold

Dialogmøde om ungekulturen i Mariagerfjord

40 engagerede unge og voksne var samlet i Ishuset for at brainstorme og udforske mulighederne for at styrke det lokale ungemiljø. Det kom der en masse forslag ud af lige fra kulturpedel, større synlighed af aktiviteter for unge, enklere adgang til det kommunale til events på tværs af ungdomsuddannelserne.

26. sep. 2023

Indhold

    Det var en aften fyldt med sprudlende ildsjæle, givende samtaler, vilde idéer og ikke mindst networking på tværs af generationer og fagområder.

    Dialogmødet blev arrangeret af Ishuset Live, Aktivitetsudvalget, UngKult og Mariagerfjord Gymnasium  i samarbejde med Mariagerfjord Kommune, og det udsprang af de to workshops, der blev afholdt med unge i efteråret 2022. Til dialogmødet var en bred skare af deltagere inviteret, og de bestod blandt andet af unge, politikere, handelslivet, uddannelsesinstitutioner, kulturaktører og mange flere. Formålet var at drøfte, hvordan der kan skabes flere aktiviteter for unge, og hvordan vi kan understøtte en levende og bæredygtig ungekultur i Mariagerfjord.